FORSKNING

Internationale forskningsmiljøer og testfaciliteter til lands til vands og i luften

Risø fungerer i dag primært som forskningscampi for DTU og Aarhus Universitet. Derfor er størstedelen af de ca. 1.000 personer der arbejder på Risø beskæftiget indenfor forskning.

DTU Risø Campus er Danmarks førende forsknings- og innovationsmiljø inden for blandt andet bæredygtige energiformer og energisystemer og driver nogle af verdens mest avancerede forskningsfaciliteter og testanlæg inden for vind -og energisystemer. Her kan forskere og virksomheder blandt andet teste alt fra nanoskala materialer, storskalastrukturer og fuldt operationelle demonstrationer af vindmøller og forskerne samarbejder med hele energisektoren for at udvikle de mest effektive og grønne teknologier i verden.

Forskningsfaciliteter